Kunde: Arriva
Arrivas disponenter lægger puslespil og sparer millioner
Arriva er Danmarks største busoperatør, med garager i hele landet, hvoraf de største huser 150 busser, og beskæftiger 300 chauffører. Med så mange chauffører er sygdom en fast del af dagligdagen for Arrivas disponenter, hvor hver dag er et stort og krævende puslespil med at udvælge de rette chauffører til at tage over.
I puslespillet skal man nemlig tage hensyn til, hvilke chauffører der den pågældende måned og det pågældende år har arbejdet enten for meget eller for lidt, så vagterne bliver dækket ind på den økonomisk mest fordelagtige måde. Denne beslutning er vanskelig, og disponterne vil ofte drage på deres erfaring – for eksempel ved at ringe til de chauffører, der plejer at takke ja til en ekstra vagt.
Arrivas disponenter får nu hjælp af en algoritme fra Trapeze til at udvælge chauffører i tilfælde af sygdom samt en medarbejder-app, hvor chaufførerne kan indtaste ønsker til ferie m.m. Løsningen har givet disponenterne økonomisk overblik, forbedret kommunikationen med chaufførerne samt resulteret i årlig besparelse på en million kroner.
Et dyrt og krævende puslespil
I 2018 havde Arrivas buschauffører samlet 8000 overarbejdstimer samt 7000 undernormtimer, hvilket var en enorm udgift for Arriva.
Det skyldtes, at det er vanskeligt for mennesker at indtænke og optimere på så mange variabler samtidigt, eksempelvis når en vagt skal dækkes ind på ny. Her skal disponenten på meget kort tid både tænke på den enkelte chaufførs kvalifikationer, kommende ferieplaner, og hvor mange timer personer allerede har arbejdet den pågældende periode.
Det er et yderst komplekst og kan ikke løses optimalt af den menneskelige hjerne, på den korte tid det kræves, når en vagtplan skal gå op tidligt om morgenen.
Det betød for meget overarbejde til de samme chauffører, mens andre slet ikke opnåede det antal timer, de burde have arbejdet
Disponenterne skulle samtidig bruge mange timer på at finde frem til en løsning, når et antal vagter skulle dækkes ind. Det var timer, disponenterne egentlig skulle bruge på at vejlede og støtte deres chauffører – og det var timer, Arriva ikke havde råd til at miste, hvis både køreplaner og økonomi skal gå op.
Med hjælp fra algoritmen kan disponenterne nu træffe den rigtige beslutning, der både tager hensyn til chauffører og økonomi, på få minutter.
”På normtid sparer vi omkring 900.000 kroner om året, og den tid hvor vores folk deler vagter ud, der regner vi med at spare hvad der svarer til lidt over to årsværk. Vi er virkelig imponeret, over de resultater vi har fået ud af denne algoritme, for vi troede faktisk, at vi var rigtige, rigtige gode til det. Da vi blev præsenteret for det, sagde vi, at behovet er minimalt, da vi er top-tunet. Det var vi så ikke helt. ”
Anker Overgaard
Head of Planning, Arriva Danmark
Hurtig og optimal drift
Hos Arriva danmark har implementeringen af algoritmen og vagtplanlægnings-app resulteret i helt konkrete forbedringer i driften.
Hurtigere planlægning
Algoritmen finder automatisk den bedst egnede chauffør til vagten, og præsenterer den for disponenten. Slut med at bruge tid på de kedelige opgaver.
Bedre overblik
Algoritmen har hele tiden et ajourført billede af normtider, allerede afholdte timer, planlagte timer, ferier, kvalifikationer mv. Med andre ord – et altid opdateret overblik.
Optimer økonomien
Algoritmen søger hele tiden at optimere økonomien ud fra alle kendte data så som timer, chaufførernes ønsker og kvalifikationer. Hver dag, året rundt.
Overholdelse af regler
Alle regler, chaufførernes kvalifikationer og præferencer er lagret i løsningen. Det giver en øget tryghed ved tildeling af vagter.
Øger personuafhængighed
Ved at automatisere tildelingen af vagter ændres opgavens karakter. Fra en teknisk kompleks øvelse til en mere social aktivitet. Derved vil flere medarbejdere fremover kunne forestå disponeringen.
Bedre kommunikation
Ved at inddrage chaufførerne og lade dem indtaste ønsker til ferie, arbejdstider og mulighed for at tage vagter, opnås en mere fair fordeling af vagterne. Det har givet øget medarbejdertilfredshed.
Digitalisering og medarbejdertilfredshed går hånd i hånd
Trapeze Crewapp og optimeringsalgoritme har resulteret i store besparelser for Arriva og samtidig resulteret i højere medarbejder tilfredshed
Ved at chaufførerne i den mobile app indlægger ferieønsker og eksempelvis meddeler disponenten, hvorvidt chaufføren er indstillet på at tage nogle ekstravagter, og hvornår det bedst passer chaufføren, så kan optimeringsalgoritmen medtage denne viden. Ikke kun i forhold til at levere den mest optimale økonomiske beslutning i forhold til, hvilken chauffør der skal tage vagten, men algoritmen kan i høj grad også imødekomme chaufførernes ønsker og præferencer.
Dyk ned i løsningen
Arriva bruger følgende moduler i Trapeze’s Operating Suite
Skal vi hjælpe dig?
Trapeze leverer innovative mobilitetsløsninger. Vi er specialister, der allerhelst vil måles på de resultater, vi skaber sammen med vores kunder.
Vi arbejder med lokale, nationale og internationale virksomheder – private som offentlige. Fælles for dem er, at de kender værdien af og vigtigheden i at stå stærkt i markedet.
Skal vi hjælpe dig med at skabe resultater? Udfyld felterne, så ringer vi dig op.